Mødet er målrettet alle virksomheder inden for industrien
Arrangementsbeskrivelse
Forstyrrelser i globale forsyningskæder – COVID-19, blokering af Suezkanalen og nu krigen i Ukraine – har sat stor fokus på forsyningskædernes modstandsdygtighed.
Forstyrrelserne har også vist, at mange virksomheder inden for industrien er sårbare i deres produktion. Derfor har forskere fra SDU i Kolding de sidste to år arbejdet målrettet på at skabe værktøjer og metoder, der kan styrke produktionsvirksomhederne ved at skabe modstandsdygtige forsyningskæder.
Denne eftermiddag får du en gennemgang af de nye værktøjer og den nyudviklede procesmodel, samt mulighed for at få hands-on erfaring med værktøjet i praksis.
Få inspiration fra Pressalit A/S, som er vært ved arrangementet.
Se mere om forskningsprojektet, som er støttet af Industriens Fond.
Oplægsholder
Professor i Supply Chain Management, Jan Stentoft, ved Syddansk Universitet i Kolding arbejder med anvendt forskning. Denne forskning har fokus på at skabe konkurrencemæssige fordele for virksomheder i globale forsyningskæder.
Specielle forskningsområder er Supply Chain Resilience, Sales & Operations Planning, Supply Chain Innovation og udflytning og hjemtagning af såvel fysisk produktion som administrative processer, herunder brugen af Industri 4.0 teknologier.
Arrangementet er et samarbejde med Erhverv Skanderborg og Udvikling Odder.
Tilmeldingsfrist den 4. april.
Det er gratis at deltage – tilmelding nødvendig.