Kom godt i gang med AI i hverdagen – uden at det bliver teknisk eller dyrt
– med Benjamin Munk fra Munk AI
Kunstig intelligens er ikke længere noget, vi bare taler om – det er et redskab, mange allerede bruger lidt hist og her. Måske får du hjælp fra ChatGPT til at skrive mails eller tekst til hjemmesiden. Måske har I testet et par AI-værktøjer, men savner overblik og en strategi.
Vi ved godt, at kunstig intelligens kan virke lidt luftigt. Men det behøver det ikke være, og realiteten er, at der kun kommer mere og mere strategisk brug af AI i fremtiden. Og fremtiden er ikke om 5 år – det er i morgen.
Faktisk kan du – og dine kolleger – komme rigtig langt med enkle værktøjer og små justeringer i jeres daglige arbejde, der hvor I allerede er.
Benjamin Munk viser, hvordan I kan bruge AI som en praktisk hjælp i hverdagen – med ideer og eksempler, der giver mening i en travl virksomhed, og som I kan gå hjem og prøve af med det samme.
Hvad får du med hjem?
Konkrete eksempler på, hvordan AI bruges i mindre og mellemstore virksomheder
Tips til at komme videre med de værktøjer, du måske allerede bruger
Viden om hvordan du inddrager medarbejderne og skaber en kultur omkring teknologien
Inspiration til at arbejde mere strategisk og bevidst med AI – uden det bliver svært
Praktisk
08:30 Morgenmad og netværk
09:00 – 11:00 Oplæg ved Benjamin Munk
Om Munk AI
Munk AI er startet af Benjamin Munk, der hjælper mindre virksomheder med at finde hoved og hale i kunstig intelligens. Han er god til at gøre det tekniske forståeligt – og endnu bedre til at finde idéer, der passer til netop din hverdag. Det handler ikke om, at du skal være ekspert. Det handler om, at du skal kunne bruge det, så det giver mening for dig og dit team.