Pitch for Favrskovs iværksættere

Vi sætter scenen, når du leverer dit skarpeste pitch for et panel af erhvervseksperter fra Favrskov og får konkret og brugbar feedback retur.

7 minutters pitch og 13 minutters feedback, på både form og indhold

Vil du være en af de kun 5 der pitcher, så tilmeld dig nu, da der er begrænsede pladser. Tilmelding er efter “først til mølle”.

Sådan foregår det:

1. Du vælger hvilken form for pitch du vil give ved tilmelding.

  • Salgspitch – Det pitch du skal bruge når du står over for en kunde.
  • Udfordringspitch – Et pitch hvor du beskriver en udfordring du oplever. Det være sig, forretningsplan, vækst, branding etc.

2. Du sender 3 -4 linjer om din virksomhed og hvilken pitch-form du vælger til info@favrskoverhverv.dk

3. Forbered forbered forbered dit pitch, så det sidder lige i skabet.  Jo bedre du er forberedt, des mere får du ud af dit pitch. Husk du har kun 7 minutter til dit pitch.

4. Ønsker du at bruge en præsentation eller udlevere handouts, skal det ligeledes sendes til winnie@favrskoverhverv.dk senest 2 dage inden pitchdato.

Dørene åbner kl. 15 til kaffe, lidt sødt og netværk og kort efter starter de 20 min pitch og feedback pr. deltager. Vi filmer dit pitch, men det er kun til dig, så du kan se det igennem når du kommer hjem og både se egen præsentation samt feedback i fred og ro til egne tanker.

HUSK at du i dit pitch skal komme ind på: Hvad, hvorfor, til hvem.
Hvad laver du?
Hvorfor gør du det?
Hvem er dine kunder?

Panelet denne gang er:

Joan Pedersen – Statsautoriseret revisor ved Kvist & Jensen

Kim Petersen – Teknisk direktør ved Cleansafe

Trine Schmelling – Uddannelses- og Erhvervspartner Den Jydske Haandværkerskole

Finn Bødtker – Virksomhedskonsulent ved Erhvervshus Midtjylland

Jørgen Schytter – Erhvervschef ved Favrskov Erhverv

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, så skriv på info@favrskoverhverv.dk
Deadline for tilmelding er 27. marts.

Præsentation

Dato & lokation

Tilmeld dig

For alle iværksættere og før-startere

Vil du med næste gang ?

Få info om de kommende arrangementer og nyheder fra Favrskov Erhverv direkte i din mailboks.

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet