Dato: 06/12/2022
Klokkeslæt: 15:00 - 17:30

Sted:
Favrskov Erhverv
Ågade 97
8370 Hadsten

Der kan ligge mange forskellige grunde bag, at man tager skridtet og bliver iværksætter.

Ønsket om frihed, at være sin egen chef. Den der helt særlige idé, som man bare ikke kan slippe. Ønsket om at sætte store aftryk i verden eller ønsket om, at opfylde et lille basalt behov. Hver enkelt iværksætter har sin helt egen grund til, at tage skridtet.

Uanset om det foregår over adskillige år eller på en uge. En ting er dog sikker. En iværksætter vil aldrig opleve en udfordring, som andre iværksættere ikke også har oplevet eller netop sidder og kæmper med nu.  Både lavpraktiske, som – hvordan gør man det med regnskaberne? eller – skal man have en hjemmeside?. Til de emotionelle, som – traf jeg det rigtige valg? og -er min idé god nok?  Og det er derfor vi afholder iværksættercaféerne ved Favrskov Erhverv.

Vi skaber et rum, hvor du som iværksætter kan deltage og få både konkrete værktøjer og vejledning til dit iværksætterliv, men også få nye kontakter og sparring med andre i samme eller lignende båd.

Iværksættercafé 6. dec. 2022

Det overordnede tema:
Mere information følger

Hvordan foregår det?

Til Iværksættercaféen starter vi med en præsentation af hvem Favrskov Erhverv er og hvad du som iværksætter kan bruge os til. Herefter giver hver deltager en kort forberedt  “elevator-præsentation ” af sig selv og deres virksomhed og ønsker for dagens deltagelse.
Efter de korte præsentationer følger et temaoplæg.
Afhængigt af temaet for den enkelte iværksættercafé kan der være workshops. Dette informeres i tilmeldingsmailen, du modtager.
Slutteligt følger debat og netværk hvor eftermiddagens tema ofte har givet anledning til specifikke spørgsmål og evt. nye indsigter ved deltagerne.

Hvem kan deltage?

Iværksættercaféen er et tilbud til alle iværksættere og før-startere i Favrskov kommune. Den er for dig, der gerne vil have inspiration til start eller udvikling af egen virksomhed – uanset om du er i gang eller går med drømmen om et selvstændigt arbejdsliv.
Der er et begrænset antal pladser til iværksættercaféerne, da vores oplevelse og tilbagemeldinger fra evalueringer viser, at de deltagende iværksættere har større glæde af en mindre gruppe i sparring og når man åbner op om sine ideer og udfordringer.

 

Deltagelse i Iværksættercaféen koster ikke noget, men kræver tilmelding.
Din tilmelding gælder, når du har modtaget en kvittering pr. mail.

 

Iværksættercafé Økonomi

*Billede fra den senest afholdte Iværksættercafé,
hvor emnet var Økonomi og SKAT.

Meld dig ind i den nystartede facebookgruppe for iværksættere og før-startere: Favrskov Iværksætterforum
Vi administrerer, men I leverer.


Tilmelding