Hvad glæder du dig mest til, når du åbner døren til kontoret om morgenen? 

Fællesskab med kollegaerne og at der ikke er 2 dage der ens. Når man rådgiver mange spændende virksomheder, så får man en afvekslende hverdag med interessante problemstilling og udfordringer der skal løses.

Hvad ved de færreste om din virksomhed?

Grundlæggende skal vi selvfølgelig have styr på tallene og hjælpe kunderne med at få lavet deres regnskab og skat. Men den del er reelt bare en hyldevare. Det er den rådgivning, optimering og sparring som følger med, som skaber værdi for vores kunder. Den del fylder mindst ligeså meget som produktion af regnskaber og selvangivelser

Hvad er du rigtig god til? 

At finde løsninger, enten ved egen kraft og erfaring, eller at vide hvem jeg skal gå til for at få assistance med at finde løsningen.

Hvad er din favorit “opgave”?

Det er svært at sige, men løsning af de svære opgaver / udfordringer for vores kunder er det som udvikler dig og gør dig til en dygtig revisor. Samtidig er det også bare noget i at producere et regnskab og en skatteopgørelse og sætte 2 streger under resultatet.

Hvordan udnytter du dit netværk?

Det er meget forskelligt. Jeg er i mange netværk og bruger det både til faglig og personlig udvikling. Generelt så lærer og udvikler man sig bare rigtig meget af at være sammen med mennesker, der er dygtigere end en selv.

Hvorfor er du/I medlem i Favrskov Erhverv?

Af flere årsager. Dels for at dyrke netværksdelen og møde alle de mange spændende virksomheder vi har i Favrskov Kommune. Samtidig giver et stærkt Favrskov Erhverv de lokale virksomheder en masse muligheder for sparring og rådgivning. Derudover har man en stærk fælles stemme overfor Favrskov Kommune i forhold til at påvirke beslutninger for et bedre erhvervsliv i Favrskov Kommune.

 Ruben Stæhr Kvist og Jensen     Kvist & Jensen | Revision, Bogføring og Digitalisering

Er du Plusmedlem og den næste vi bliver lidt klogere på med en Q/A? Skriv til sofie@favrskoverhverv.dk