God arbejdslyst er mere end en hilsen – virtuelt netværksmøde
God Arbejdslyst er mere end en hilsen
Om god arbejdslyst?
God arbejdslyst handler i bund og grund om trivsel og motivation. Det gælder i arbejdslivet, i privatlivet, ja, i hele livet. Via forskning på området, er der særligt 7 faktorer i spil, som har betydning for vores arbejdslyst.
Om de 7 faktorer
I denne Corona-tid er vores trivsel særligt blevet udfordret. Medierne opdaterer os løbende på frygt og dét, som ikke virker. Nogle har mistet energi og kører på halv kraft, fordi noget ikke giver mening, andre har mistet motivation og nogle helt arbejdsglæden, fordi samværet med kollegerne for nogle mennesker har den største betydning. De 7 faktorer er: Mening, Mestring, Balance, Ledelse, Medindflydelse, Resultater & Kolleger.
Trivsel betaler sig
Når du har god arbejdslyst og arbejdsglæde, skaber du bedre bundlinje! Skab bedre bundlinje uden brug af "tempoknappen" 👍Virtuelt netværkskaffe
Vær med i fællesskabet en times tid til virtuelt netværkskaffe med fokus på god arbejdslyst, trivsel og arbejdsglæde, som betaler sig. Vi er forskellige og derfor prioriteres de 7 faktorer forskelligt. Effekten af de 7 faktorer er også forskellig, så kom og bliv klogere på hvad og hvordan det virker over en kop virtuel netværkskaffe.


Oplægsholder & tovholder: Erhvervschef Bente Nørgaard, Favrskov Erhverv, som også er certificeret arbejdslystkonsulent.
Indhold
Arrangementet vil blive afholdt fysisk hvis dette er muligt.- Velkomst og programpræsentation
- Deltagerpræsentation (½ min. pr. deltager)
- Forventningsafstemning "bordet rundt"
- Om god arbejdslyst, trivsel og arbejdsglæde
- 7 knapper til fremdrift
- Trivsel og arbejdsglæde skaber bedre bundlinje uden brug af "tempoknappen"
- Opsamling "Bordet rundt"
- Kl. 16.00 Tak for i dag