Hammel Furniture A/S
MADE IN DENMARK
Hammel Furniture har siden 1961 produceret møbler med stolte rødder i de danske håndværkstraditioner. Produktionen foregår på fabrikkerne i Hammel og Skærbæk (Sønderjylland). I Hammel produceres der spiseborde, sofaborde og reoler (bl.a. den velkendte Mistral reol, der i år kan fejre 30 års jubilæum). Fabrikken i Skærbæk blev en del af Hammel-familien i 2018, her er siden 1946 blevet produceret flotte spisebords- og loungestole.
Hammel Furnitures mission er at bidrage til et liv i harmoni. Møbelfabrikken producerer møbler til hele livet. Tidløse møbler med et tvist. Møbler, der kan sættes sammen til at skabe harmoni i hjemmet og ændres i takt med livsfaserne. Møbler, der holder længe.
Alle Hammels møbler produceres i Danmark og bæredygtighed er tænkt ind, hvor muligt.
Det er harmoni.
Et arbejdsliv i harmoni
”Et liv i harmoni” gælder også for medarbejderne hos Hammel Furniture. Her bliver det interne arbejdsmiljø taget seriøst og der arbejdes samtidig målrettet med at påtage sig et socialt ansvar i lokalsamfundet. Bl.a. har Hammel Furniture i samarbejde med Favrskov Kommune ansat flere medarbejdere i flex- og skånejobs.