Torsdagstræf

TORSDAGSTRÆF

TORSDAGSTRÆF er et nyt tiltag (2020) for alle medlemmer af Favrskov Erhvervsråd. Det handler om lokale virksomhedsbesøg med fagligt og socialt indhold, hvor virksomheden præsenterer sig med dens historie, drift, muligheder og udfordringer – og som suppleres med en rundvisning. Det er en unik mulighed for at netværke og blive klogere på de øvrige virksomheder i Favrskov – drage lokale fordele.

Formål

Der er så mange gode relationer i Favrskov, som kan drage fordel af hinanden lokalt, dele hinandens netværk eller bare blive nysgerrig på hvilke og hvem, der driver virksomhed i Favrskov. På TORSDAGSTFÆF har vi fokus på at mødes, blive klogere på hinandens business og udvide relationerne. En unik mulighed for at byde indenfor uformelt og vise din virksomhed frem for de øvrige medlemmer af Favrskov Erhvervsråd. Her får du en løs snak om alt og ingenting på en anderledes måde, da det foregår midt i produktionen, showrum eller vognparken – og ikke det sædvanlige netværkskaffebord.

Kommende netværksarrangementer

[tribe_events_list category=”netvaerk”]

Hvem og hvordan

TORSDAGSTRÆF er primært for medlemmer med NETVÆRKSpakkerne, men også medlemmer med BASISpakken kan deltage 2 gange årligt. Virksomhederne er på skift vært ved et virksomhedsbesøg suppleret med en øl, et glas vin, eller en sodavand, samt lidt snacks, hvor vi typisk networker efter rundvisningen.

Det er både inspirerende og hyggeligt, når vi mødes på lokale TORSDAGSTRÆF rundt i hele Favrskov med plads til både forretningstal, fakta og “skæve historier” fra hverdagen – og bliver vist rundt. TORSDAGSTRÆF er uformelle netværksmøder. Nogle gange sågar i praktisk påklædning, fordi det sagtens kan foregå udendørs helt eller delvist.

Mødefrekvens

Vi forventer TORSDAGSTRÆF 8 gange årligt.

Desværre sætter Covid-19 sine begrænsninger for virksomhedsbesøg. I 2020 har vi besøgt CS Grafisk i Over Hadsten, BMS i Søften og Favrskov Forsyning i Hammel. Det er hensigten at komme hele vejen rundt i Favrskovs erhvervsliv.

Kontakt

Vil du gerne være vært, kan du kontakte os her:

Favrskov Erhvervsråd på tlf. +45 86967711,
eller mail info@favrskoverhverv.dk

Virksomhedsbesøg med netværket

Kontakt Favrskov Erhvervsråd

Du er altid velkommen til at kontakte os. Ring til os på 86 96 77 11 eller send en mail til info@favrskoverhverv.dk. Du kan også udfylde formularen her, så kontakter vi dig snarest muligt.