Teknologi Match

Om kompetenceløftet

Kompetenceløft inden for Teknologi match er designet til at give din virksomhed mulighed for at styrke jeres interne kapaciteter inden for automatisering, digitalisering og innovation. Kompetenceløftet er ideelt for både medarbejdere og ledere, der ønsker at opnå eller udvide kompetencer inden for én af de fem emner: 3D print og scan, Co-bots, CAD-automatisering, Innovation eller Automatisering af administrative processer, RPA. 

Der er i alt 40 pladser, så hvis du ønsker at deltage med din virksomhed, så kontakt os hurtigst muligt.

Omkostninger til forløbene er dækket af Favrskov Kommune

3D scan og print

Et kursus med plads til 8 deltagere afholdes d. 6. november.

På DAMRCs kursus om 3D scan og print, får du en grundlæggende forståelse for 3D print. Foruden fiksturer i 3D print, dykker vi ned i teknologien omkring 3D scanning af emner og hvilke fordele denne teknologi kan give dig, i fremstilling af emner. 

Kurset afholdes som workshop for op til 8 personer.

Co-bots - teknologi som øger produktivitet i mange forskellige virksomheder

Et kursus med plads til 8 deltagere afholdes d. 24. oktober.

Kollaborative robotter kan nu løse forskellige opgaver, både i produktion, lager og i maskinbetjening. Du kan her få et overblik over, hvordan din virksomhed kan øge medarbejdernes effektivitet gennem “samarbejde” med en robot, der tager slæbet og det ensidige eller tunge arbejde. På kurset får du eksempler på co-bots fra mellemstore virksomheder og får selv mulighed for at afprøve robotterne.

CAD-automatisering - parametrisk design kan øge effektiviteten i din tegnestue dramatisk

Et kursus med plads til 12 deltagere afholdes d. 30. oktober.

Hvis I arbejder med CAD-design, og ofte starter forfra med designs der ligner noget i tidligere har fremstillet, kan der her være meget store gevinster at opnå ved at benytte parametrisk design. På kurset vil I blive i stand til at vurdere potentialet for egen virksomhed og muligheder, der ligger i denne effektivisering.

Få styr på jeres innovationsproces, fjern fejl og få nye produkter på hylden

Et individulet kompetenceløft, hvor konsulenten besøger din virksomhed.

 Hvordan udvikler i jeres produkter? Har i en metode, hvor udvikling er sat i system eller sker det når noget ikke rigtig virker eller en kunde spørger efter noget andre ikke har villet/kunne levere. Begge dele er ok, men hvis processen kører af sporet, kan det koste mange penge. Få besøg af en kapacitet inden for udvikling og innovation, som kan udfordre jeres arbejde med udvikling.

Automatisering af administrative processer med kontorrobotter, RPA

Et kursus med plads til 8 deltagere afholdes d. 31. oktober.

Manuelle indtastninger der gentages, modtagelse af ordrer eller reklamationer, udfyldelse af dokumenter til kunder eller leverandører. Hvis de administrative rutiner kræver meget tid fra medarbejdere, kan det måske løses af en kontorrobot? Tænk bare på jeres økonomisystem når det modtager en faktura som indlæses automatisk, hvor mange af den type processer kunne findes hos jer. Bliv inspireret til at indføre RPA, med øget effektivitet og færre fejl som udbytte.

Book et forløb

Kontakt erhvervschef, 
Jørgen Schytter

Tlf.: + 45 40 45 57 88

E-mail: js@favrskoverhverv.dk

Vil du med næste gang ?

Få info om de kommende arrangementer og nyheder fra Favrskov Erhverv direkte i din mailboks.

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet