Medlemskab Favrskov Erhverv
Medlemskab hos Favrskov Erhverv giver dig adgang til netværk, sparring og arrangementer, der kan styrke dig og din virksomhed. Uanset om du er iværksætter eller etableret, bliver du en del af et lokalt erhvervsfællesskab i Favrskov.
DINE MEDLEMSFORDELE
Som medlem af Favrskov Erhverv har du mulighed for at deltage med det engagement, der giver mest værdi for din virksomhed. Vi er en forening med et mål om, at virksomhederne i Favrskov kender hinanden og bliver ét netværk, hvor der kan sparres og udveksles viden.
Derudover tilbyder vi adgang til kvalificeret sparring udefra gennem vores samarbejde med CONNECT Denmark. Her kan du få sparring fra erfarne erhvervsfolk – forudbetalt af Favrskov Erhverv – og få skub på din virksomheds udvikling.
Som medlem kan du deltage i arrangementer og netværksgrupper. Vi er til for dig – så brug os og fællesskabet til at nå dine virksomhedsmål.
NETVÆRKSGRUPPER
I Favrskov Erhverv kan du som medlem udvide dit netværk gennem vores netværksgrupper. Vi faciliterer løbende grupper, som du kan blive en del af, afhængigt af dine behov og interesser.
Vi har i dag tre netværksgrupper: Ledelsesnetværket, Klimanetværket og Digitaliseringsnetværket.
Netværksgrupperne er skabt for at give øget værdi gennem et mere fokuseret og målrettet indhold for den enkelte virksomhed.
FÅ SPARRING TIL DIN VIRKSOMHED
Udover den vidensdeling og erfaringsudveksling, du får i netværksgrupperne, kan du også få viden gennem vores medlemsservice. Vi har mange samarbejdspartnere, og vi fungerer som din stifinder ved at vise de tilbud, der gavner din virksomhed.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål, der relaterer sig til din virksomheds drift og udvikling.
Book et møde med os, så finder vi sammen ud af, hvilken samarbejdspartner eller hvilket tilbud, der passer bedst til din virksomheds behov.
FAGLIGE NETVÆRK
Du får et stærkt lokalt netværk, som du kan udbygge gennem deltagelse i arrangementer og ved at blive bragt i spil som samarbejdspartner – med mulighed for nye samarbejder og vækstmuligheder.
VIDEN
Vi tilfører din virksomhed viden, sparring og kontakt til andre medlemmer gennem netværksgrupper og medlemsmails med relevante og aktuelle informationer og tilbud.
INDFLYDELSE
Vi samarbejder tæt med Favrskov Kommune om et positivt erhvervsklima og erhvervspolitik, så du har gode rammer for at drive virksomhed og udvikle en attraktiv arbejdsplads.
FIND DIN LOKALE RÅDGIVER
Har du brug for rådgivning inden for et specifikt område, kan du finde relevante rådgivere i dit nærområde via Erhvervsportalen. Her har vi samlet lokale virksomheder, der kan hjælpe dig videre.
MEDLEMSARRANGEMENTER
Ønsker du endnu flere medlemsfordele – eller overvejer du at blive medlem – kan du læse mere om de forskellige medlemskaber i Favrskov Erhverv eller kontakte os, så finder vi sammen det medlemskab, der giver mest værdi for din virksomhed.
Kontakt Favrskov Erhverv
Du er altid velkommen til at kontakte os.
Ring til os på 86 96 77 11 eller send en mail til info@favrskoverhverv.dk.
Du kan også udfylde formularen her, så kontakter vi dig snarest muligt.