Pitchsession for iværksættere

Få ærlig feedback og konkret sparring på din idé

Du har en stærk forretningsidé. Du har arbejdet på dit produkt eller din ydelse – og du ved, at der er et behov.

Men når du skal præsentere din virksomhed, kan det være svært at få budskabet klart igennem. Måske fanger din fortælling ikke, eller også er det uklart, hvad der gør din løsning anderledes.

Måske oplever du også, at møder ikke bliver til salg – selvom du ved, at din virksomhed kan levere værdi.

Få nye øjne på din virksomhed

I en pitchsession får du mulighed for at præsentere din virksomhed for et panel af erfarne erhvervsfolk.

Pitchsessionen gennemføres i samarbejde med Connect Danmark, som bidrager med et stærkt panel af erhvervsprofiler med forskellige kompetencer og erfaringer.

Du får:

  • ærlig og direkte feedback
  • konkrete råd, du kan bruge med det samme
  • sparring på både din idé og din præsentation

 

Sessionen foregår i et trygt og professionelt forum, hvor fokus er på at gøre dig skarpere – både i din kommunikation og din forretning.

Et tilbud uden omkostninger

Pitchsessionen er uden omkostninger for dig. Vi har dækket alle udgifter, så du kan fokusere på at få mest muligt ud af sparringen.

Sådan foregår det

1. Du kontakter Favrskov Erhverv og deltager i et indledende møde, hvor vi forventningsafstemmer i forhold til din pitch og dine behov.

2. Connect Denmark kontakter dig, og sammen udarbejder I en anonymiseret invitation til et pitchpanel. Panelet sammensættes ud fra relevante kompetencer og erfaringer.

3. Du forbereder dit materiale til pitchsessionen. Undervejs kan du få sparring fra Connect Denmark, så du står så skarpt som muligt.

4. Du præsenterer din virksomhed og modtager direkte feedback fra panelet med det samme.

5. Efter sessionen følger vi op med en telefonsamtale, hvor vi samler op og hjælper dig videre med de næste skridt.

En pitchsession for iværksættere giver dig konkret sparring og hjælper dig med at styrke din præsentation og din forretning.

Vil du styrke dit pitch og få ærlig sparring? Kontakt os i dag – så tager vi en uforpligtende snak.

Kontakt Favrskov Erhverv

Du er altid velkommen til at kontakte os. 

Ring til os på 86 96 77 11 eller send en mail til info@favrskoverhverv.dk

Du kan også udfylde formularen her, så kontakter vi dig snarest muligt.