For iværksættere
Som iværksætter i Favrskov kan du få sparring og vejledning til opstart af virksomhed. Hos Favrskov Erhverv hjælper vi dig med at afklare din idé, tage de næste skridt og komme godt fra start.
VEJLEDNING
Hos Favrskov Erhverv kan du få uvildig vejledning og sparring om opstart af virksomhed – uanset om du er før-starter eller allerede er i gang. Tilbuddet er uden omkostninger. Det eneste krav er, at din virksomhed registreres i Favrskov ved opstart.
Du kan booke et møde og vælge et tidspunkt, der passer dig bedst – enten online eller fysisk. Her får du sparring på din idé, dine næste skridt og de muligheder, der er relevante for dig.
Inden mødet anbefaler vi, at du forbereder konkrete spørgsmål, så vi kan give dig mest mulig værdi.
PITCHSESSION
Få nye øjne på din virksomhed og den måde, du præsenterer din idé på.
Udvalgte iværksættere og før-startere kan deltage i en pitchsession i samarbejde med Connect Denmark. Her får du konkret feedback og sparring, som du kan bruge med det samme.
NETVÆRK
Som iværksætter kan det være værdifuldt at sparre med andre i samme situation.
Du kan deltage i vores iværksætteraktiviteter og blive en del af den lukkede Facebookgruppe Favrskov Iværksætterforum. Her kan du udveksle erfaringer og få input fra andre iværksættere og før-startere.
Favrskov Erhverv administrerer gruppen, men det er som udgangspunkt medlemmerne selv, der leverer indhold og debat.
GUIDEN TIL OPSTART AF VIRKSOMHED
På Virksomhedsguiden.dk finder du viden, værktøjer og skabeloner, der hjælper dig godt i gang med din virksomhed. Siden samler guides, vejledninger og relevante tilbud for dig, der vil starte eller udvikle din forretning.
Du kan søge viden om alt fra idé og opstart til drift og udvikling af din virksomhed. Derudover finder du en række skabeloner, som kan gøre arbejdet lettere – fx forretningsplaner og budgetskabeloner.
Her kan du bl.a. finde:
- guides til opstart
- budget- og forretningsplaner
- inspiration til udvikling af din idé
- overblik over relevante events og tilbud
Som iværksætter i Favrskov får du adgang til sparring og vejledning, der tager udgangspunkt i din idé og dine behov.
Kontakt Favrskov Erhverv
Du er altid velkommen til at kontakte os.
Ring til os på 86 96 77 11 eller send en mail til info@favrskoverhverv.dk.
Du kan også udfylde formularen her, så kontakter vi dig snarest muligt.