Kompetenceløft
MODTAG OP TIL 5.000 KR.
Favrskov Kommune tilbyder en erhvervspulje, der er administreret af Favrskov Erhverv, hvor lokale SMV virksomheder og iværksættere kan få op til 5.000 kr. i tilskud til kompetenceløft.
Du kan eksempelvis få tilskud til kompetenceløft inden for økonomistyring, digital markedsføring, logistikstyring, salg og ledelse. Modsat ydes der blandt andet ikke tilskud til ansættelse af nye medarbejdere, direkte markedsføringsudgifter, anlægsinvesteringer, indkøb af maskiner, løsøre, materialer og diverse indkøb, software og lignende.
Tilskuddene ydes til kompetenceløft, gennem privat rådgivning eller kursusforløb/certificering.
TILSKUDSKRAV
Der er en kort række kriterier, som din virksomhed skal leve op til for at få adgang til tilskuddet.
- Virksomheden skal have CVR. nr. eller P.nr. registreret i Favrskov Kommune
- Må maksimalt have 49 årsværk ansat
- Skal være i drift og må ikke være under afvikling
- Må ikke være helt eller delvist ejet af leverandørvirksomheden
- Kompetenceløftet skal afholdes i 2024
- Må ikke ejes af andre virksomheder, der ikke lever op til kriterierne (over 50% ejerandele)
- Skal være inden for følgende virksomhedsformer:
- Enkeltmandsvirksomhed
- Andelsselskab
- Interessentskab
- Kommanditselskab
- Aktieselskab
- Anpartsselskab
- Virksomheden har ikke tidligere fået tilsagn om tilskud i løbet af 2024
FIND DIN LEVERANDØR
På leverandørlisten kan du se en lang række leverandører, inden for forskellige kategorier, såsom: Automatisering, økonomi, digitalisering, eksport, marketing, HR, juridisk rådgivning, ledelse, logistik, salg, strategi og meget mere.
Har du et specifikt ønske til leverandør, kan virksomheden oprette sig som leverandør i vores system, også selvom leverandøren ikke er placeret i Favrskov Kommune.
BLIV LEVERANDØR
Alle leverandører uanset geografisk placering er velkomne, hvis de yder kompetenceløft.
Er du leverandør og vil du registreres på listen, kan du gøre det her.
ANSØGNINGSPROCESSEN
Udfyld ansøgningsformularen
Afvent godkendelse af ansøgning
Modtag kompetenceløft af leverandøren
Betal leverandøren
Lav en ny faktura til os og vedhæft fakturaen fra leverandøren som bilag
Tilskuddet udbetales
ANSØG OM TILSKUD
Inden du går til ansøgningsformularen, skal du finde en leverandør og lave en aftale om, hvilken ydelse, du ønsker. Hernæst kan du udfylde ansøgningsformularen. Vi godkender din ansøgning og du modtager godkendelsen på mail. Når din ansøgning er godkendt, kan du modtage kompetenceløftet hos leverandøren og betaler selv udgiften. Herefter laver du en faktura fra dit CVR-nr. og sender til vores mail: info@favrskoverhverv.dk. HUSK at inkludere fakturaen fra leverandøren som bilag.
Tilskuddet udbetales til din virksomhed.
Kontakt Favrskov Erhverv
Du er altid velkommen til at kontakte os.
Ring til os på 86 96 77 11 eller send en mail til info@favrskoverhverv.dk.
Du kan også udfylde formularen her, så kontakter vi dig snarest muligt.