
1. Cirkulær værdikæde
I den cirkulære værdikæde sikrer man at brugte materialer kommer tilbage i kredsløbet. Derfor skal man som produktionsvirksomhed sikre at alle materialer er uskadelige og indgår i enten et biologisk eller teknisk kredsløb. Det kan gøres gennem partnerskaber med andre virksomheder eller ved tilbagetagningsordninger.
Eksempler:
Grundfos tager udtjente cirkulationspumper tilbage og genanvender dem.
Matas har et landsdækkende retursystem, hvor kunder kan aflevere tom emballage fra varer, de har købt i Matas tilbage, som så sælges til genbrugsvirksomheder, der f.eks. kan omdanne plastemballagen til tæpperør og markeringskegler.
2. Genanvendelse
Ved genanvendelsesmodellen bliver affald til en ressource. Her er det vigtigt at få på plads, hvad der betegnes som affald. En gammel dør fra et hus, betegnes f.eks. ikke som affald, da den uden videre kan genbruges i et andet hus. Derimod er der tale om affald som f.eks. beton, ubehandlet tegl og natursten. Et andet eksempel på at affald kan blive en ressource kan være i virksomheder, hvor spildvarme udnyttes af andre.
Eksempler:
Nedbrydningsbranchen generelt anvender genanvendelsesmodellen.
Produktionsvirksomheder, der med overskudsvarme kan være på med til at erstatte gas i private husstande.
3. Forlænget levetid
Virksomheder, der benytter sig af denne model, er f.eks. IT-virksomheder, der kan udskifte dele på telefoner og andet elektronik, efterhånden som det bliver nødvendigt. Det ses også i tøjbranchen, hvor man kan få renset sit tøj eller lappet sine bukser, som en del af servicen, men alle produkter, hvor man kan tilbyde reparation, vedligeholdelse eller opgradering, er med til at forlænge levetiden.
Eksempler:
MyTrendyPhone, hvor man kan sende sin mobil eller tablet til reparation eller bestille delene hjem og selv gå i gang.
Deichmann tilbyder imprægnering af dine nye sko, inden du forlader butikken, så dine sko holder længere.
4. Relationsskabende modeller
I denne forretningsmodel kæder man kunde og virksomhed sammen, fremfor kunde og produkt. Det kan f.eks. være ved leasing eller leje af et produkt. De mest kendte eksempler er selvfølgelig leasing af bil og leje af bolig, men der er nærmest ingen grænser for, hvad man kan leje ud.
Eksempler:
Ergopartner tilbyder leje af ergonomisk kontorudstyr ud.
Tool Lease leaser værktøj og tilbehør til erhverv og sørger for at reparation og service af værktøjet.
5. Produkt til service
Denne model er til virksomheder, der tilbyder en service frem for et produkt. Det kan ofte føles både nemmere og mindre forpligtende forbrugeren end hvis de skulle købe et produkt som de ikke ved, om de bliver glade for eller har brug for. Eksempler kunne være abonnementsmodeller, såsom streamingtjenester eller computerprogrammer, frem for salg af disse. I B2B-virksomheder kan det lidt sammenlignes med outsourcing.
Eksempler:
Netflix, som er en af de største streamingtjenester af film og serier.
Saxo Premium, hvor man kan læse e-bøger og høre lydbøger på abonnement, fremfor at købe bøgerne.
6. Deleøkonomi
Deleøkonomi er Ved at deles om produkter som ikke anvendes hele tiden, kan man faktisk forbruge mere uden at der skal produceres flere produkter.
Eksempler:
GoMore tilbyder en platform til samkørselsordning, så bilen bliver fyldt op med personer, der skal til samme destination, frem for at der kun sidder en enkelt person i bilen.
AirBnB er en platform til udlejning af bolig, så man kan fremleje sin bolig mens man er på ferie, i stedet for at den står tom, og samtidig tjene penge på det.
Både GoMore og AirBnB er nogle af de største eksempler, vi kender herhjemme, og som begge har fået stor succes med en cirkulær forretningsmodel, og forhåbentlig er du blevet inspireret til at tænke i muligheder for din eksisterende virksomhed eller til en idé til ny virksomhed.