AI i praksis for SMV’er

Sådan får du en konkret AI-assistent til din hverdag

AI fylder mere og mere i virksomhedernes hverdag. Men hvordan kommer man egentlig i gang – og hvor skaber det værdi i praksis?

På denne workshop giver Anne Høeg en jordnær introduktion til AI og viser, hvordan værktøjer som ChatGPT kan bruges til konkrete opgaver i hverdagen – fx kundemails, tilbud, sociale medier, mødenoter og administration.

Workshoppen er særligt relevant for små og mellemstore virksomheder, der endnu ikke er kommet i gang med AI, eller som gerne vil blive mere sikre i brugen af værktøjerne.

Du får blandt andet:

  • Indblik i, hvordan AI kan bruges i en mindre virksomhed
  • Konkrete eksempler fra hverdagen i SMV’er
  • En enkel metode til at skrive bedre prompts
  • Hjælp til at bygge din egen AI-assistent til en opgave i din virksomhed
  • Inspiration til, hvordan AI kan bruges fremadrettet

Workshoppen kombinerer korte oplæg, live-eksempler og praktiske øvelser. Målet er, at du går hjem med både ny viden, konkrete værktøjer og en AI-assistent, du kan arbejde videre med med det samme.

Workshoppen holdes 1. september kl. 7.45-10.00 i Lilleåsalen i kulturhus Sløjfen, Evald Tangs Alle 45, 8370 Hadsten

Program:

7.45 Morgenbrød og kaffe

8.00 Velkomst og introduktion til AI i praksis 

08.15 Fra mail til mødenoter: Sådan kan AI hjælpe med daglige opgaver.

08.35 Byg din egen AI-assistent
Vi arbejder med deltagernes egne opgaver og udfordringer.

09.45 Inspiration til næste skridt med AI i virksomheden

10.00 Tak for i dag

Det er gratis at deltage for alle virksomheder og iværksættere.

Anne Høeg har mere end 15 års erfaring inden for salg, marketing og forretningsudvikling i både SMV’er og større virksomheder. Hun har arbejdet tæt på de udfordringer, mange mindre virksomheder kender: for lidt tid, for mange hatte og behovet for at skabe resultater med begrænsede ressourcer.

I dag hjælper hun virksomheder med at omsætte AI til konkrete løsninger, der frigiver tid til kerneopgaver, skaber struktur og understøtter de daglige arbejdsgange. Med indsigt i forskellige funktioner og processer på tværs af organisationen formidler hun AI på en praktisk og jordnær måde – med fokus på det, der giver reel værdi i en travl hverdag.

På workshoppen får deltagerne konkrete eksempler fra SMV-hverdagen og bygger deres første skræddersyede AI-assistent, som hjælper dem med det, der dræner mest i deres hverdag: fra kundeservice eller SoMe til administration eller tilbud. 

Arrangementet afholdes i samarbejde med Favrskov Kommune.

Dato & lokation

Tilmeld dig

For alle virksomheder