B2B-kommunikation er et stærkt salgsredskab, hvis I formår at tale direkte til jeres kunder.
Mange virksomheder der sælger teknisk komplicerede produkter og ydelser, har svært ved at lykkes med deres kommunikation. Men sådan behøver det ikke at være!
B2B-kommunikation er et stærkt salgsredskab, hvis man formår at tale direkte til sine kunder: Målrettet, relevant og på kundens præmisser.
Lotte Elkjær Flugt fra Klar tale – PR og kommunikation, kommer i dagens oplæg med svar og løsninger på en række af de udfordringer, der er typiske for B2B-virksomheder inden for teknisk komplicerede fagområder.
Du kommer til at møde en sort labrador, en havenisse og – måske – Joey fra TV-serien Friends, mens du bliver klogere på:
Hvad kendetegner B2B-kommunikation, og hvordan undgår du de typiske fælder.
Hvordan får du jeres kommunikation til at spille sammen med jeres salg?
Hvordan bliver jeres produkter og ydelser relevante for jeres forskellige kunder?
Hvor teknisk og detaljeret skal I kommunikere – og hvornår?
Når du går fra mødet, har du fået forståelse og redskaber i relation til kommunikation, målgrupper og budskaber, som du kan koble direkte til jeres salgsindsats.
Lotte Elkjær Flugt har arbejdet med kommunikation, marketing og PR i 30 år, fra forretningsstrategi til operationelt håndværk. Med 20 års erfaring fra it-branchen og 10 år på B2B marketing- og kommunikationsbureau har Lotte specialiseret sig i it og teknisk komplicerede fagområder, der skal formidles fokuseret, letforståeligt og relevant for målgruppen – fra robotter, Industri 4.0 og IoT til elforsyning, kølecontainere og telemedicin.
Lotte er en erfaren underviser, oplægsholder og rådgiver med indgående kendskab til de kommunikationsmæssige udfordringer, der gør sig gældende for tekniske virksomheder – og hvordan disse udfordringer kan håndteres.