Få kunder i biksen som iværksætter

Få en hverdag du elsker med et godt kundeflow

Drømmer du om at skabe en virksomhed, som du elsker at arbejde på hver eneste dag og hvor du tjener penge nok til at føle dig fri? Men måske du har svært ved at navigere i hvordan du laver et setup, som giver nok penge på kontoen hver eneste måned, og uden du skal arbejde non stop.

På workshoppen får du indblik i, hvordan du bliver skarp på det særlige du kan og bygger et fundament og et system til at lave kontinuerligt salg. Du arbejder med udgangspunkt i din egen virksomhed med formålet at skabe et stærkt fundament i tråd med den du er – også når det drejer sig om at lave strategi, salg og markedsføring, som giver et kontinuerligt kundeflow via en planlagt salgstragt. Vi kommer omkring det mentale som kan enten bremse vores forretning eller hjælpe os med at tjene sjove penge på det vil elsker mest at lave.

Formålet med denne workshop er, at du øger chancen for at bevare retningen – også når tvivlen melder sig. Fordi du ved, hvad der driver dig, hvad der bremser dig og hvordan du får penge i kassen – og du bliver langt tydeligere i din branding, markedsføring og tiltrækning af kunder.

Workshoppen er for dig der:

  • Er i opstartsfasen som iværksætter eller er gået i stå med kundeflowet
  • Gerne vil have retning, ro og et solidt fundament at bygge på
  • Drømmer om at skabe en hverdag du elsker med et stabilt kundeflow, så du kan leve af din forretning på sigt

Til workshoppen arbejder vi med at du:

  • Bliver skarp på det særlige du kan og hvordan du tiltrækker de helt rigtige kunder
  • Arbejder med dit mindset og dine tanker, så de gavner både dig og din forretning
  • Laver en outline for kundeflowet, som skal give et kontinuerligt flow af købeglade kunder til din forretning

Workshoppen veksler mellem oplæg, refleksioner, dialog og konkrete øvelser, som du kan arbejde videre med i din egen virksomhed.

Program:

08.00 Velkomst, bordet rundt og morgenbrød

08.20 Det særlige du kan – hvad er det for et problem, du løser?

08.50 Mental tankestyring – få tankerne til at arbejde for dig i stedet for imod dig

09.20 Pause: Walk & Talk

09.50 Kundeflow og salgsfunnel – sæt system på dit salg

10:20 Tag CEO-hatten på og hvad du gør herfra

11.00 Tak for i dag

Det er gratis at deltage for alle iværksættere fra kommunen.

Workshopsholder

Maiken Juul er Iværksætterguide og forretningsudvikler ved Erhvervshus Midtjylland og selv iværksætter gennem 9 år. Hun har opbygget solid erfaring med at skabe og udvikle forretninger – fra idé til bæredygtig indtjening.

Hun er co-founder af Female Go-Getters, Danmarks største netværk for kvindelige iværksættere, og har arbejdet indgående med at opbygge, lancere og skalere koncepter med et stærkt kundeflow.

Maiken kombinerer sin strategiske forretningsforståelse med en stærk indsigt i mentale mønstre og beslutningsprocesser. Som erfaren foredragsholder og forfatter hjælper hun iværksættere med at skabe klar retning, bygge virksomheder, de kan mærke og omsætte deres potentiale til konkrete salg og en bæredygtige forretninger.

 

Arrangementet afholdes i samarbejde med Favrskov Kommune.

Dato & lokation

Tilmeld dig

For alle virksomheder