Håndværkerforløb: Intro til praktisk ledelse.

Styrk samarbejdet med dine ansatte


Gennem tre mødegange får du værktøjer til at håndtere daglige udfordringer, motivere dine ansatte og skabe en velfungerende arbejdsplads. Praktisk, jordnært og lige til at bruge i hverdagen med udgangspunkt i egne problemstillinger.

Som mester kender du måske situationer som disse:

  • Din lærling møder altid lige lidt for sent – hvad gør du?
  • En svend tager ikke ansvar for sine opgaver – hvordan tackler du det?
  • Konflikter i teamet gør stemningen dårlig – hvordan får du dem løst?
  • Firmabilen ligner en losseplads – hvem skal tage ansvaret?

Ledelse handler ikke kun om at få arbejdet gjort – det handler om at skabe en arbejdsplads, hvor dine ansatte trives og leverer deres bedste. Med vores forløb “Intro til praktisk ledelse” får du værktøjer og konkrete løsninger, der gør det lettere at være leder.

 

Forløbet består af tre fyraftensmøder fra 16:00-18:00 – derefter netværk og lidt at spise til kl. 19. Hele forløbet om Praktisk ledelse er åbent også for dig der ikke er medlem af Favrskov Erhverv.

 

20. februar: Generel ledelse – Hvad er praktisk ledelse?
Vi ser på grundprincipperne for ledelse og hvordan du som mester kan gøre det nemmere at lede dit team. Vi tager udgangspunkt i deltagernes specifikke udfordringer. Det kan være; håndtering af indvendinger over opgaver eller opfølgning, når deadlines ikke overholdes.

 

6. marts: Ledelsesroller og teori
Få indsigt i din rolle som leder og lær at tilpasse din ledelsesstil til forskellige udfordringer som du som deltager oplever. Vi bruger DINE eksempler. – Det kan være du synes at en medarbejder har urealistiske forventninger, eller samarbejdet halter.

 

3. april: Implementering i din virksomhed – Brug det i dagligdagen
Gør teori til praksis – vi arbejder med konkrete situationer fra din hverdag, så du går hjem med løsninger, der kan bruges fra dag ét.

 

Hvad får du ud af det?

  • Praktiske løsninger og redskaber til din hverdag som leder.
  • Sparring på dine egne udfordringer, hvad enten det er noget der lige er sket på dagen eller en udfordring du ofte oplever i din virksomhed.
  • En bedre forståelse af, hvordan du motiverer dine ansatte og skaber en stærk kultur i virksomheden.

 

Det behøver ikke være kompliceret at være en god leder – du skal bare have de rigtige redskaber. Kom og få inspiration til, hvordan du kan gøre hverdagen lettere for dig selv og dine ansatte.

OBS: Du tilmelder dig alle 3 mødegange samlet med din tilmelding.
Hvis du ikke kan komme til det ene af møderne, så skriv det efter dit navn i tilmeldingen. eks. ( kommer ikke 6. marts)

Ledelsesforløbet udbydes i samarbejde med HR Solutions

Favrskov Erhverv sætter fokus på håndværkere i 2025

I 2025 har vi sammensat et særligt forløb for håndværksmestre, der ønsker at styrke deres forretning. Forløbet består af fire arrangementer, der tager fat på centrale emner for håndværksvirksomheder:

  • Medarbejderledelse og HR
  • Time-/sagstyring
  • Kontraktstyring
  • Udbud

Formålet er at give dig konkrete værktøjer og ny viden, der kan styrke din virksomhed og gøre hverdagen lettere. Forløbet understøttes af et netværk for håndværkere samt en lukket Facebook-gruppe, hvor du kan sparre med andre mestre om udfordringer, lærlinge og samarbejdsmuligheder.

Hele tema “Praktisk ledelse” er åbent og gratis for alle interesserede. Deltagelse i andre/alle temaer kræver netværks- eller plus medlemskab.

Kom med og bliv en del af et stærkt fællesskab for håndværkere!

Dato & lokation

Tilmeld dig

For alle virksomheder