Håndværkerforløb: Time/Sagstyring

Få styr på timer og opgaver, så du bruger tiden hvor du helst vil.


Time-/sagstyring kan gøre din hverdag lettere ved at give overblik over timer, materialer og økonomi. Til oplægget med Minuba lærer du, hvordan du registrerer korrekt, planlægger smartere og sikrer overskud på hver opgave. 

Kender du det her?

  • Dine svende glemmer at skrive timer ned, og du mister penge på det.
  • Materialeforbrug bliver ikke registreret, og kunden klager over en høj regning.
  • Opgaver trækker ud, fordi planlægningen halter.
  • Du bruger alt for lang tid på at finde ud af, om en opgave faktisk har givet overskud.

 

Ikke alle håndværkere bruger time-/sagsystemer, men det kan være en stor hjælp til at få bedre styr på opgaver og økonomi. Mange bruger stadig papir, Excel-ark eller mundtlige aftaler, men det kan føre til fejl og manglende overblik. Med et time-/sagsystem, kan du få en enklere hverdag med færre frustrationer og mere fokus på arbejdet.

 

Hvad kan et system gøre for dig?

  • Registrere tid og materialer korrekt – uden bøvl.
  • Planlægge opgaver smartere, så der ikke spildes tid.
  • Holde styr på økonomien for hver sag og sikre, at du altid ved, om en opgave giver overskud.

For virksomheder med flere ansatte kan det være en kæmpe hjælp at have et system, der sikrer præcise fakturaer og effektiv administration. Det betyder mindre tid på papirarbejde og mere tid til at fokusere på kunder og opgaver.

 

Hvem har brug for det?

  • Hvis du ofte oplever timer eller materialer, der ikke bliver faktureret.
  • Hvis planlægning og deadlines skaber udfordringer i hverdagen.
  • Hvis du vil have mere struktur og overblik i virksomheden.

Time-/sagsystemer er ikke nødvendige for alle, men for mange håndværksmestre kan de være en værdifuld investering, der gør hverdagen lettere og mere effektiv.

 

Kom og lær, hvordan time-/sagstyring kan hjælpe din virksomhed med at arbejde smartere og sikre, at der ikke går penge tabt på vejen.

Oplæg afholdes i samarbejde med Minuba

Favrskov Erhverv sætter fokus på håndværkere i 2025

I 2025 har vi sammensat et særligt forløb for håndværksmestre, der ønsker at styrke deres forretning. Forløbet består af fire arrangementer, der tager fat på centrale emner for håndværksvirksomheder:

  • Medarbejderledelse og HR
  • Time-/sagstyring
  • Kontraktstyring
  • Udbud

Formålet er at give dig konkrete værktøjer og ny viden, der kan styrke din virksomhed og gøre hverdagen lettere. Forløbet understøttes af et netværk for håndværkere samt en lukket Facebook-gruppe, hvor du kan sparre med andre mestre om udfordringer, lærlinge og samarbejdsmuligheder.

Hele tema “Praktisk ledelse” er åbent og gratis for alle interesserede. Deltagelse i andre/alle temaer kræver netværks- eller plus medlemskab.

Kom med og bliv en del af et stærkt fællesskab for håndværkere!

Dato & lokation

Tilmeld dig

For netværks- og plusmedlemmer