Netværk i nye rammer
Kom til uformelle medlemsarrangementer, hvor vi giver plads til hygge, sjov og nye kontakter. Her mødes vi for at styrke fællesskabet og netværket – alt sammen i en afslappet og social atmosfære
Vi glæder os til at invitere vores medlemmer til en række sociale arrangementer, hvor fokus er på at hygge sig, have det sjovt og styrke fællesskabet.
Aktiviteterne kommer til at foregå forskellige steder i kommunen og kan spænde lige fra vinsmagning og mysterieløsning til kulturelle oplevelser og lette foredrag. Vores mål er at skabe et friskt alternativ til de mere faglige rammer, så nye idéer og relationer kan opstå under afslappede og uformelle forhold. I nogle tilfælde vil der være en mindre egenbetaling, alt efter arrangementet.
Vi håber, I vil holde øje med vores kommende invitationer og være med til at gøre fællesskabet endnu stærkere gennem gode oplevelser sammen.