Nytårskur 2026

Vi glæder os til endnu engang at kunne slå dørene op til en festlig og hyggelig aften i selskab med medlemmer, samarbejdspartnere og kommunal ledelse. Vi præsenterer, hvad 2026 byder på i din erhvervsforening, og dermed hvad du kan se frem til, i det kommende år.  

Vi har i år også hentet lokale fortællekræfter til scenen.

Simon Schiølin kommer oprindeligt fra Hinnerup og leverer et anmelderost, inspirerende og underholdende foredrag, som vi lover, at man ikke glemmer igen! 

Du vil opleve en højest utraditionel, medrivende og lærerig businesscase, om missionen, der som udgangspunkt var aldeles UMULIG – men gennemgik en fuldstændig vanvittig forvandling og fik lokal, national og masser af International opmærksomhed og anerkendelse. 

Vi lover en aften med netværk, hygge, godt humør drysset over med både inspiration, læring og små overraskelser. 

Program:

15:30 Dørene og buffeten åbner

15:45 Velkommen ved formand, Kent Jeppesen

Erhvervschef, Jesper Lieberknecht fortæller kort om status og planer for 2026

Favrskovs borgmester om 2025 og 2026

AL Sydbank giver kort indblik i fusion og fremtid

16:20 Simon Schiølin: Kan kreativ tænkning , ledelse & salg, redde bundlinier & menneskeliv?

18:15 Tak for i aften og godt nytår

 

Obs. tilmelder du flere, så skriv begge navne – mange tak

Simon Schiølin startede eget sportsfirma som blot 13 årig og har siden etableret flere succesfulde virksomheder og er tidligere kåret som Årets Unge Erhvervsleder i Danmark.

Det entusiastiske foredrag henter bl.a. inspiration fra +10 år som International Salgsdirektør i danske hummel – med baggrund i et sjældent tæt samarbejde med ejer Christian Stadil samt flere andre erhvervsprofiler.

Simon Schiølin er i dag en eftertragtet foredragsholder og driver desuden eget konsulenthus og bestrider bestyrelses- & advisory board poster i mange forskellige brancher.

Tak til vores sponsor for årets nytårskur; Vestjysk Bank (AL Sydbank)

Dato & lokation

Tilmeld dig

For alle medlemmer