Når konflikt bliver en styrke - fra konflikt til salg
Oplæg ved Christoffer Møller Dyrendom, underviser hos MB & Partners
De fleste forsøger at undgå konflikter. Men hvad nu, hvis det faktisk er dér, potentialet ligger?
Uenigheder og modstand opstår helt naturligt i samarbejder og salgsprocesser. Spørgsmålet er ikke, om de opstår – men hvordan du håndterer dem. For når konflikter gribes rigtigt an, kan de styrke relationer, skabe tillid og føre til bedre – og mere langsigtede – resultater.
I denne udgave af Værktøjskassen får du et praksisnært oplæg om, hvordan du arbejder strategisk med forhandling – ikke kun for at vinde i øjeblikket, men for at styrke relationer på den lange bane og skabe gentagende forretning.
Oplægget er for dig, der vil styrke dine samarbejder og skabe langvarige resultater. For det er som bekendt langt lettere at sælge til en eksisterende kunde end at finde en ny – så hvordan sikrer du, at relationen holder, også når det bliver svært?
Du bliver blandt andet klogere på:
- hvordan “nej” kan blive et aktiv i dialogen
- hvordan du forstår behov og interesser bag det, der bliver sagt
- hvordan du vender klassiske win-lose situationer til win-win løsninger
- hvordan du bruger konflikt som en styrke frem for en barriere
- hvordan du skaber stærkere relationer – også når der er modstand
Vi starter kl. 7:45 med rundstykker. Kl. 8:00 går Christoffer på med sit oplæg, der varer cirka 45 minutter, hvorefter der er tid til snak og sparring med ham og de andre deltagere.
MB & Partners arbejder med at styrke kommunikation, forhandling og samarbejde hos ledere og specialister. Med afsæt i forskning i karismatisk kommunikation hjælper de virksomheder med at skabe stærkere relationer, tydeligere budskaber og bedre samarbejder – også i situationer, hvor det er svært.
Værktøjskassen – lær de værktøjer, der gør din hverdag lettere
Værktøjskassen er en serie korte morgenmøder for dig, der gerne vil blive klogere på de praktiske værktøjer, som kan styrke din virksomhed og gøre hverdagen lidt nemmere. Emnerne spænder bredt – fra det visuelle og kommunikative til det strategiske og tekniske.
Her får du hands on viden og undervisning i emner, du kan bruge direkte i din egen forretning – uanset om du er iværksætter, soloselvstændig eller leder af en mindre virksomhed.
Deltagelse kræver medlemskab af Favrskov Erhverv – man kan som iværksætter med et CVR-nr. på under 3 år deltage gratis til et af værktøjskasse-møderne.
Hver session varer ca. 45-60 minutter, efterfulgt af sparring og dialog med de andre deltagere og oplægsholderen.
Formålet er, at du går derfra med konkrete redskaber, nye idéer og inspiration – og et fællesskab af andre, der også vil udvikle sig og lære nyt.
Er du ikke medlem endnu?
Så er du stadig velkommen til at deltage en enkelt gang og få en fornemmelse af, hvad Værktøjskassen kan give dig. Herefter vil vi meget gerne tage en uforpligtende snak med dig om, hvordan Favrskov Erhverv bedst kan understøtte dine behov og hvilke medlemskaber vi tilbyder.