Lær at bruge LinkedIn strategisk, selv hvis du kun lige er startet
Har din virksomhed en LinkedIn-side, der står stille? Har du en personlig profil, men er i tvivl om, hvad du skal bruge den til? Og ved du ikke helt, hvad du skal skrive, hvor ofte du skal poste, eller hvordan du får LinkedIn til at give mening for din forretning?
Så er denne udgave af Værktøjskassen for dig.
Irene Rasmussen fra B2B marketing partner giver en praktisk introduktion til, hvordan mindre og mellemstore B2B-virksomheder kan bruge LinkedIn mere strategisk. Ikke for at gå viralt, men for at blive mere synlige, tydelige og relevante over for kunder, samarbejdspartnere og andre vigtige relationer.
Du bliver klogere på:
- hvordan du opbygger en personlig profil, der understøtter din forretning
- hvordan du bruger både virksomhedssiden og de personlige profiler rigtigt
- hvordan du finder relevante emner at skrive om
- hvordan du bygger opslag op, så de bliver lettere at læse og reagere på
- hvad du skal vide om algoritme, timing, reach og kommentarer
- hvordan du kan arbejde mere struktureret med LinkedIn i en travl hverdag
- hvordan AI kan hjælpe med tekster uden at overtage din stemme
Oplægget er lavpraktisk og konkret. Du får eksempler, metoder og en enkel ramme for, hvordan du kan komme i gang eller videre med LinkedIn på en måde, der passer til din virksomhed.
Vi starter kl. 7:45 med rundstykker. Kl. 8:00 går Irene på med sit oplæg, der varer ca. 45-60 minutter, hvorefter der er tid til snak og sparring med hende og de andre deltagere.
B2B Marketing Partner er drevet af Irene Rasmussen, som hjælper især mindre virksomheder inden for byggeri og industri med at få deres markedsføring til at fungere i praksis.
Hun arbejder tæt sammen med virksomheden om bl.a. LinkedIn, tekster og indhold – med fokus på det, der kan lade sig gøre i en travl hverdag, og som faktisk bliver til noget.
Værktøjskassen – lær de værktøjer, der gør din hverdag lettere
Værktøjskassen er en serie korte morgenmøder for dig, der gerne vil blive klogere på de praktiske værktøjer, som kan styrke din virksomhed og gøre hverdagen lidt nemmere. Emnerne spænder bredt – fra det visuelle og kommunikative til det strategiske og tekniske.
Her får du hands on viden og undervisning i emner, du kan bruge direkte i din egen forretning – uanset om du er iværksætter, soloselvstændig eller leder af en mindre virksomhed.
Deltagelse kræver medlemskab af Favrskov Erhverv – man kan som iværksætter med et CVR-nr. på under 3 år deltage gratis til et af værktøjskasse-møderne.
Hver session varer ca. 45-60 minutter, efterfulgt af sparring og dialog med de andre deltagere og oplægsholderen.
Formålet er, at du går derfra med konkrete redskaber, nye idéer og inspiration – og et fællesskab af andre, der også vil udvikle sig og lære nyt.
Er du ikke medlem endnu?
Så er du stadig velkommen til at deltage en enkelt gang og få en fornemmelse af, hvad Værktøjskassen kan give dig. Herefter vil vi meget gerne tage en uforpligtende snak med dig om, hvordan Favrskov Erhverv bedst kan understøtte dine behov og hvilke medlemskaber vi tilbyder.