Virksomhedsbesøg: Frode Laursen

Kig indenfor hos en af Favrskovs største arbejdspladser

Vi glæder os til at invitere jer på virksomhedsbesøg hos Frode Laursen i Vitten.

Historien om Frode Laursen begyndte i 1948, da Frode Laursen startede som lokal vognmand i Vitten. Gennem godt købmandskab, hårdt arbejde og lysten til at udvikle forretningen voksede virksomheden år for år.

I dag er Frode Laursen en international transport- og logistikvirksomhed med aktiviteter i hele Nordeuropa. Alligevel er virksomheden fortsat tæt forankret i Vitten, hvor den blev grundlagt, og hvor hovedkontoret stadig ligger.

Virksomheden beskæftiger næsten 2.000 medarbejdere med mange forskellige fagligheder. Her arbejder alt fra chauffører og lagermedarbejdere til disponenter, specialister, elever og lærlinge side om side. Nogle har været hos virksomheden i mere end 25 år, mens andre netop er startet deres arbejdsliv.

På besøget får vi et indblik i virksomheden, dens historie og hverdagen i en moderne transport- og logistikvirksomhed. Der bliver også mulighed for at netværke med andre medlemmer og komme med på rundvisning hos virksomheden.

Oplæg og rundvisning

På dagen bliver vi taget imod af:

Kasper Schøler, Personalechef hos Frode Laursen Road Danmark. Kasper arbejder primært med virksomhedens chauffører og lærlinge.

Nadja Thorup, HR-assistent hos Frode Laursen og elevansvarlig for kontorområdet.

Sammen giver de et indblik i virksomheden og viser os rundt hos Frode Laursen i Vitten.

Kom med, hvis du er nysgerrig på, hvem Frode Laursen er, hvad virksomheden laver, og hvordan en moderne transport- og logistikvirksomhed fungerer i dag.

Frode Laursen er en international transport- og logistikvirksomhed med hovedkontor i Vitten.

På virksomhedsbesøget får medlemmer af Favrskov Erhverv mulighed for at komme lidt bag facaden og få indblik i hverdagen hos en af områdets største arbejdspladser.

Dato & lokation

Tilmeld dig

For alle medlemmer