Klimaregnskab og ESG-rapportering

Om kompetenceløftet

Kompetenceløft inden for klimaregnskab og ESG-rapportering er designet til at give din virksomhed mulighed for at styrke jeres interne kapaciteter inden for bæredygtighed og ansvarlig forretningspraksis. Kompetenceløftet er ideelt for både medarbejdere og ledere, der ønsker at opnå et dybere kendskab til, hvordan man effektivt måler, rapporterer og optimerer virksomhendes klimaaftryk samt over de stigende krav. Der kan vælges mellem to emner: ESG-rapportering eller Automatisering af klimaregnskabet. Begge forløb er individuelle forløb, der tager udgangspunkt i din virksomhed.

Der er i alt 20 pladser, så hvis du ønsker at deltage med din virksomhed, så kontakt os hurtigst muligt.

Omkostninger til forløbene er dækket af Favrskov Kommune

ESG-rapportering for alle virksomheder

Et individuelt kompetenceløft, hvor konsulenten besøger din virksomhed.

Der er nu kommet en løsning til de virksomheder, som ikke er omfattet af det store CSRD-direktiv, men som alligevel møder krav fra kunder, investorer eller finansielle samarbejdspartnere om at kunne dokumentere deres bæredygtighedsindsats.

Standarden hedder VSME. Den er frivillig og markant mindre ressourcekrævende end CSRD – men giver stadig et struktureret grundlag for at arbejde med og kommunikere bæredygtighed.

Vi tilbyder et individuelt virksomhedsbesøg med en bæredygtighedsrevisor. Efter forløbet står I med overblik og kompetencer til at arbejde videre med jeres klimarapportering – og til at bruge den aktivt i jeres kommercielle arbejde.

Automatiser jeres klimaregnskab

 Et individuelt kompetenceløft, hvor konsulenten besøger din virksomhed.

Er I allerede i gang med klimarapportering og oplever krav fra kunder om dokumentation for produkternes klimabelastning? Så kan I få besøg af en specialist, der viser, hvordan I kan automatisere jeres klimadata og fordele dem på de enkelte produkter – med udgangspunkt i de data, Klimakompasset stiller til rådighed.

Book et forløb

Kontakt erhvervschef, Jesper Lieberknecht

Tlf.: 40 10 17 12

E-mail: jesper@favrskoverhverv.dk